Information

Tidsplan for skoleåret 19/20

Vi har her samlet en kort oversigt over de aktiviteter, som er planlagt for skoleåret 19/20. Du kan også hente en mere uddybende version ved at klikke på linket nedenfor. 

Handleplan: Skolerne arbejder fortsat kontinuerligt med handleplanerne i løbet af skoleåret.

Skolebesøg: Der gennemføres skolebesøg i de tre kommuner på forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret 19/20.

Kompetenceudvikling - Ledelse af den synligt lærende skole: Der er både tale om et kort kursus/brush-up for nye og eksisterende træn-trænere og et mere omfattende forløb for ledelser og SL-team, som ikke er beskrevet endnu.

Instruktøruddannelsen i dataanvendelse: Fra september 2019 til februar/marts 2020 udbydes instruktøruddannelsen i dataanvendelse, hvor skolerne har mulighed for at sende 4-5 medarbejdere på uddannelse. Instruktøruddannelsen tager udgangspunkt i praksismålet 'Kend din virkning', og der vil være fokus på måde indsamling, analyse og handling på baggrund af både kvalitativ og kvantitativ data. 

Fordybelsesmoduler: I efteråret 2019 tilbydes fordybelsesmodulerne i "Breakthrough" og "Lærer-elev rollen og det fysiske læringsmiljø". Det er firvilligt, om skolerne ønsker at deltage i fordybelsesmodulerne. 

Skoleforløb: Medarbejdere introduceres og får i aktionslæringsforløb mulighed for at arbejde med væsentlige elementer og didaktiske værktøjer inden for hhv. SOLO taksonomi, feedback og dataanvendelse. Det er i hovedreglen skolens egne instruktører eller instruktører fra naboskoler, som varetager undervisningen. I nogle tilfælde kan skolens egne instruktører/frontløbere samarbejde med en ekstern instruktør.

PLF: Skolerne tilrettelægger selv – i regi af deres individuelle handleplaner – hvor de især vil tage fat i udviklingen af det professionelle læringsfællesskab imellem medarbejderne. Der kan søges støtte til forløbene løbende.

Fællesarrangementer: Vi afholder løbende forskellige typer af fællesarrangementer, herunder workshop for nye medarbejdere. 

Praksisundersøgelse: Vi gennemfører praksisundersøgelsen hvert andet år. Praksisundersøgelsen blev gennemført i december 2018 og vi gennemfører derfor den næste praksisundersøgelse i efteråret 2020.