Kompetenceudvikling

Instruktøruddannelsen i dataanvendelse

Til efteråret 2019 udbydes instruktøruddannelsen i dataanvendelse. 

Uddannelsen af instruktører i dataanvendelse skal give deltagerne en udvidet viden og kompetence i at tilvejebringe, prioritere, analysere og vurdere forskellige typer af data, og den skal desuden sætte dem i stand til at give kolleger viden og kompetencer til at:

  • Arbejde systematisk med deres virkning på elevernes læring og progression
  • Tilvejebringe, prioritere og – i samarbejde med kolleger i det professionelle læringsfællesskab – analysere forskellige typer af data til brug for planlægning og feedback på læringsforløb
  • Handle systematisk og relevant på data om elevernes læring og progression.

Tilmelding

På nedenstående link finder du tilmelding. Hvis du har spørgsmål til tilmelding, kan du kontakte Farheen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 20 99 06 74

Målgruppen for uddannelsen
Målgruppen for uddannelsen er faglige vejledere og LIC´er, som allerede er godt inde i grundsubstansen i synlig læring. Der vil i uddannelsesforløbet blive arbejdet med koblinger til hhv. feedback, læringsmål og taksonomisk tænkning, men det er ikke en forudsætning, at deltagerne har gennemført uddannelsesforløb inden for disse emner.

Udover vejledere og LIC´er skal hver skole sende en repræsentant fra ledelsen, som arbejder sammen med sine medarbejdere om den udvikling på skolen, man ønsker at gennemføre parallelt med eller i forlængelse af instruktøruddannelsesforløbet. Lederne vil deltage med medarbejdere i to af uddannelsesdagene, og der vil herudover også blive gennemført et særligt pit-stop for ledere midtvejs i forløbet.

Uddannelsesforløbet
Uddannelsen består samlet set af fire uddannelsesdage, hvoraf lederne deltager i uddannelsesdag 1 og 4. På uddannelsesdag 2 og 3 bliver der mulighed for at tone sin læring inden for hhv. dansk/sprogfag, matematik eller naturfag. Udover de fagtonede uddannelsesdage vil der blive afholdt nogle mindre værksteder, hvor deltagerne i mindre grupper og med støtte fra en underviser arbejder med egne undervisningsnære data og forløb. Som afslutning på uddannelsesforløbet får hver skole tilbudt en sparrings- og implementeringssamtale på egen skole med fokus på fælles sprog og forståelse af systematisk analyse og refleksion over undervisningsdata på skolen samt det videre arbejde på skolen. Herudover vil der blive mulighed for at tilkøbe supplerende sparring rettet mod implementeringsopgaven, udviklingen af systematiske arbejdsformer, forberedelse af personalemøder om data mv.

Tilmelding
Når I har besluttet, hvem der skal deltage fra jeres skole, tilmelder I jer et af de hold, der er angivet. Der er kun sat datoer for 1. og 4. uddannelsesdag. Det skyldes, at deltagerne på 2. og 3. uddannelsesdag fordeles ud på hold, afhængig af fag. 

Når I har tilmeldt leder og medarbejdere, vil I via mail blive bedt om at angive deltagernes primære fag og tilhørsforhold til enten de yngste eller ældste elever. Hvis det sidste ikke giver mening ift. jeres vejledere, undlader I bare at give denne oplysning. 

Vi vil bede jer om at svare med det samme på den mail, I modtager umiddelbart efter tilmelding i plan2learn. Så kan vi nemlig bedre og hurtigere foretage fordelingen på 2. og 3. uddannelsesdag og give jer besked om dette samt tilknytningen til værkstedsdage. 

Som altid, er I velkomne til at kontakte os for spørgsmål. I kan enten kontakte Farheen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / tlf. 20 99 06 74 eller Trine på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / tlf. 21 77 96 49.

Link til tilmelding

Praksismål:

Kend din virkning: Vi bruger systematisk indsamlet viden som vigtige udsagn om vores betydning for elevernes progression