Praksiseksempel: SOLO på Vadgård Skole

Hvordan kan man komme i gang med SOLO taksonomi? Hvis du søger inspiration, så kig med her, hvor vi i samarbejde med Signe Jørgensen og 5. C på Vadgård Skole har filmet et eksempel på, hvordan de arbejder med SOLO i en dansktime. 

Vil du have hjælp til at komme i gang? Signe er også 3K instruktør, og hun kan derfor hjælpe jer i gang på skolen. Du kan læse mere her.

Hvorfor arbejde med SOLO?

”Jeg anvender SOLO i min undervisning, fordi det skaber nogle strukturer for eleverne, der er med til at stilladsere deres læring samt synliggøre, hvad vi er ved at lære.

Det skaber et fælles sprog mellem eleverne og mig, og hver gang vi vender tilbage til et allerede afprøvet HOT map, oplever jeg, at vi kommer et lag dybere i læringen. Blandt andet fordi eleverne kender strukturen, og fordi jeg øver mig i at stille de spørgsmål til eleverne, som udfordrer deres tænkning. Jeg oplever med andre ord, at vi bevæger os fra overfladeforståelse til en dybere forståelse af indholdet pga. strukturerne i SOLO.  

Elevernes næste skridt bliver tydelige for både eleverne selv og mig som lærer, og vi interesserer os i fællesskab for de forskellige strategier, man som lærende kan anvende, når man bevæger sig fra overfladeforståelse til dybdeforståelse.” 

Signe Jørgensen, lærer på Vadgård Skole.

I 5.C på Vadgård Skole underviser dansklærer Signe Jørgensen eleverne i Skammerens Datter, som de hver uge læser tre kapitler i. For at engagere eleverne og få dem til at reflektere over bogens temaer benytter Signe elementer fra SOLO-taksonomien i sin undervisning.

De følgende fem film er et nedkog af en enkelt dansklektion i 5.C, hvor eleverne bliver undervist i at beskrive (multistrukturelle niveau) bogens hovedpersoner ved hjælp af ’se-tænk-undre’-strukturen

Signe forklarer, hvorfor og hvordan hun bruger elementer fra SOLO-taksonomien til at undervise i temaerne fra Skammerens Datter.

Signe instruerer eleverne i at beskrive et billede af hovedpersonerne Dina og Drakan ud fra ’se-tænk-undre’-strukturen. Eleverne arbejder herefter selvstændigt med at beskrive billedet med hjælp fra det udleverede HOT Map. Til sidst samler de i fællesskab op på beskrivelserne.

Signe forklarer, hvorfor hun har valgt, at eleverne skal beskrive billedet af Dina og Drakan ud fra HOT Mappet til ’se-tænk-undre’. Her kommer hun også ind på, hvordan hun under den fælles opsamling styrer eleverne hen mod bogens vigtigste temaer.

I denne sekvens gennemgår Signe og eleverne først verbet ’beskrive’ og SOLO taksonomiens strukturelle niveauer. Eleverne arbejder herefter i grupper, hvor de beskriver en selvvalgt person fra bogen og selv tegner figurerne fra ’se-tænk-undre’. I slutningen af undervisningen fremlægger eleverne deres beskrivelser.

Klassens næste skridt med Skammerens Datter er at sætte bogens handling i ’rækkefølge’, hvilket vil bringe opgaven op på det relationelle niveau. Med brug af et HOT Map skal eleverne lære at udvælge de vigtigste elementer fra bogen og dermed gøre dem i stand til at udarbejde et referat af bogen.

Se hele filmen samlet