Hvad er synlig læring?

Vil du vide, hvad synlig læring betyder for dit barns undervisning?

Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden, og det er svært at forudse, hvad der er de mest efterspurgte kompetencer om ti eller tyve år. Derfor er det vigtigt, at børnene i skolen lærer, hvordan de løser udfordringer, så de i fremtiden tør springe ud i forskellige typer af arbejdsopgaver. Det kan synlig læring hjælpe med. 

Kort fortalt handler synlig læring om at se læring fra barnets perspektiv. Barnet skal forstå meningen med at gå i skole, og hele tiden kunne svare på følgende tre spørgsmål:

  • Hvor er jeg?
  • Hvor skal jeg hen?
  • Hvad er mit næste skridt?

Ved at stille disse spørgsmål bliver barnet opmærksom på sin læring. Det er her, det ’synlige’ i synlig læring ligger. Målet er, at barnet hele tiden udvikler sig, samtidig med at han eller hun bliver sin egen lærer.

Synlig læring bygger på massive mængder af forskning, og du som forælder behøver ikke kende alle detaljerne. Men du vil muligvis opleve, at undervisningen i dag er markant anderledes, fra da du selv gik i skole.

Vi har herunder samlet tre gode råd til, hvordan du kan støtte dit barns udvikling.

Fire 'hurtige' om synlig læring

  • Fokus på indsats, udvikling og fremskridt frem for resultat
  • Forvirring, frustration og fejl er en naturlig del af at lære
  • Børnene skal lære at reflektere og stille gode "hvorfor"-spørgsmål
  • Ved at stille spørgsmål hjælper du dit barn til at lære mere 

Hvordan kan du som forælder hjælpe?

Herunder finder du tre gode råd

1: Hvad har du lavet lært i dag?

”Hvad har du lavet i dag?”

Det spørgsmål stiller forældre typisk deres børn, når de kommer hjem fra skole. Vi vil gerne slå et slag for, at du i stedet spørger: ”Hvad har du lært i dag?”

Ved at spørge ind til, hvad barnet har lært, hjælper du ham eller hende til at tænke over sin egen læring. Det er netop denne refleksion, der er vigtig for dit barns udvikling.

Selvom det kan lyde simpelt, er børn ikke altid snakkesalige, når de kommer hjem efter en lang skoledag. Desuden kan det være svært at sætte ord på, hvad man egentligt har lært.

Vi har derfor samlet en række forslag til, hvordan du på en simpel måde kan spørge ind til dit barns skoledag. Selv en lille smule refleksion er bedre end ingen.

  • Hvad var det bedste, der skete i skolen i dag? Var der noget, der fik dig til at grine?
  • Hvad var svært?
  • Stillede du nogle spørgsmål til lærerne?
  • Lavede du nogle fejl i dag? Hvordan reagerede du bagefter?
  • Fortæl mig om noget, du har lært i skolen, så skal jeg fortælle om noget, jeg har lært på arbejdet.

2. Motivér barnet til at fortsætte, selvom det er svært

Ude i klasselokalerne vil du ofte støde på en tegning af ’The Pit’. Det er et fantasifuldt billede på den proces, børn gennemgår, når de skal lære. Den hjælper børnene med at forstå, at udfordringer er en god ting og støtter dem i at udvikle strategier til at komme videre. 

Ofte vil børnene i starten være motiverede til at løse en opgave, men de kan hurtigt blive usikre og forvirrede, hvis de støder på en udfordring. Så er de ’i pit’. For at komme ud af pitten skal børnene bruge strategier, som de har udviklet i fællesskab med læreren.

Ved at tage udgangspunkt i ’the pit’ bliver børnene opmærksomme på deres udfordringer, og det giver dem en succesoplevelse og et særligt fællesskab at kunne hjælpe hinanden med at lære nyt.

Du kan hjælpe ved at...

  • Spørge ind til, hvordan de tidligere har løst lignende opgaver i klassen.
  • Foreslå at spørge en klassekammerat om hjælp.
  • Tale med barnet om oplevelsen, efter det er kommet op ad pitten. Giv udtryk for, at det er helt naturligt at tvivle på sig selv, og at udfordringer kan overkommes med den rette indsats.

Der ikke er noget galt i at være i pit! 
Det er blot et udtryk for, at dit barn er ved at lære noget nyt.


3: Anerkend dit barns indsats frem for at rose resultatet

Ros er et vigtigt element i børns læring, men der er stor forskel på, hvordan det bliver givet. Se blot forskellen på de to måder i eksemplet herunder. 

”Flot, Mikkel! Du er godt nok klog.”

”Flot, Sofie! Du må have arbejdet hårdt.”

Mikkel og Sofie har løst samme opgave og har begge gjort det godt, men mens Mikkel bliver rost for sin intelligens, bliver Sofie rost for sin indsats.

Hvem er mon mest tilbøjelig til at yde lidt ekstra, når de bliver stillet en endnu sværere opgave?

Ifølge den amerikanske psykolog Carol Dweck er det bedst at rose indsatsen, da ros af intelligens skaber en risiko for, at barnet bliver bange for at fejle:

”Barnet hører: ’Du synes, jeg er klog. Det er derfor, du værdsætter mig. Jeg må hellere undgå at gøre noget, der kan få dig på andre tanker.’ Som et resultat heraf udvikler barnet et ’fastlåst tankesæt’ og vil vælge lette og sikre opgaver i fremtiden for ikke at skuffe. Dermed når barnet ikke sit potentiale.”

Hvis du som forælder fokuserer på den indsats, dit barn lægger i de svære opgaver, lærer barnet, at læring i højere grad handler om at udvikle sig, end det handler om at leve op til nogle forventninger. Det gør dit barn mere tilbøjelig til at springe ud i svære opgaver og mindre bange for at lave fejl. I sidste ende kan det resultere i, at Sofie, der er fokuseret på at udvikle sig, gør større fremskridt end Mikkel, der er bange for at fejle, selvom de i udgangspunktet er lige dygtige.

I dagens samfund har vi en tendens til at fokusere på det, ’vi kan se’ - på det gode resultat eller den gode karakter. Men det synlige resultat er kun en lille del af det arbejde, der er lagt i en opgave. Børnene skal bruge erfaringerne fra den indsats, ’vi ikke kan se’ -  den del af isbjerget, der er under vand - til at løse udfordringer i fremtiden.

Målet er, at barnet har et ønske om at udvikle sig og tør springe ud i ukendte opgaver uden frygt for at fejle. 

Du kan hjælpe ved at...

  • Forklare, at ingen er født dygtigere end andre – selv popstjerner og fodboldspillere skal arbejde hårdt.
  • Forklare, at alle – selv voksne – hele tiden skal lære nyt.
  • Fortælle, hvordan du løser en svær opgave.

Hvad arbejder skolerne hen imod?

Alle skolerne i de tre kommuner arbejder hen imod de samme praksismål, men vejen derhen kan være forskellige. De fire praksismål er:

Den synligt lærende elev

Eleverne kender deres læringsmål og kan forklare hvor de er, hvor de skal hen, og hvordan de kommer derhen.

Kend din virkning

Vi bruger systematisk indsamlet viden som vigtige udsagn om vores betydning for elevernes progression.

Inspireret og passioneret undervisning

Vi er nysgerrige og engagerede i en professionel dialog om vores betydning for elevernes progression.

Feedback

Vi giver og modtager effektiv feedback på alle niveauer.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om, hvordan de arbejder med synlig læring på dit barns skole, så kontakt skolens ledelse eller lærere. 

Hvis du vil vide mere om Alle elever skal lære at lære mere, kan du kontakte projektleder Trine Danø på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.