Ros er et vigtigt element i børns læring, men der er stor forskel på, hvordan det bliver givet. Se blot forskellen på de to måder i eksemplet herunder.
”Flot, Mikkel! Du er godt nok klog.”
”Flot, Sofie! Du må have arbejdet hårdt.”
Mikkel og Sofie har løst samme opgave og har begge gjort det godt, men mens Mikkel bliver rost for sin intelligens, bliver Sofie rost for sin indsats.
Hvem er mon mest tilbøjelig til at yde lidt ekstra, når de bliver stillet en endnu sværere opgave?
Ifølge den amerikanske psykolog Carol Dweck er det bedst at rose indsatsen, da ros af intelligens skaber en risiko for, at barnet bliver bange for at fejle:
”Barnet hører: ’Du synes, jeg er klog. Det er derfor, du værdsætter mig. Jeg må hellere undgå at gøre noget, der kan få dig på andre tanker.’ Som et resultat heraf udvikler barnet et ’fastlåst tankesæt’ og vil vælge lette og sikre opgaver i fremtiden for ikke at skuffe. Dermed når barnet ikke sit potentiale.”
Hvis du som forælder fokuserer på den indsats, dit barn lægger i de svære opgaver, lærer barnet, at læring i højere grad handler om at udvikle sig, end det handler om at leve op til nogle forventninger. Det gør dit barn mere tilbøjelig til at springe ud i svære opgaver og mindre bange for at lave fejl. I sidste ende kan det resultere i, at Sofie, der er fokuseret på at udvikle sig, gør større fremskridt end Mikkel, der er bange for at fejle, selvom de i udgangspunktet er lige dygtige.
I dagens samfund har vi en tendens til at fokusere på det, ’vi kan se’ - på det gode resultat eller den gode karakter. Men det synlige resultat er kun en lille del af det arbejde, der er lagt i en opgave. Børnene skal bruge erfaringerne fra den indsats, ’vi ikke kan se’ - den del af isbjerget, der er under vand - til at løse udfordringer i fremtiden.
Målet er, at barnet har et ønske om at udvikle sig og tør springe ud i ukendte opgaver uden frygt for at fejle.