Baggrund

Om synlig læring

Copper Hill has belonged to the Williams since 1826

Det, der virker

Hattie udarbejdede på baggrund af sin forskning seks vejvisere til fremragende læring:

Læreren er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring.
Læreren må være vejledende, påvirkende, omsorgsfuld og aktivt passioneret engageret i undervisnings- og læringsprocessen.
Lærere må være bevidste om hver eneste elevs viden og kunnen og være i stand til at konstruere mening og meningsfulde oplevelser på den baggrund. Læreren må have tilstrækkelig viden om og forståelse af det faglige stof til at give meningsfuld og hensigtsmæssig feedback, så hver enkelte elev progressivt bevæger sig igennem lærerplanens niveauer.
Lærere og elever må kende læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse i lektionerne, vide, i hvilket omfang samtlige elever opfylder disse kriterier, og vide, i hvad næste skridt er i lyset af afstanden mellem elevernes nuværende viden og forståelse og kriterierne for: ”Hvor er du på vej hen ?”, ”Hvordan klarer du dig?” og ”Hvor skal vi hen herfra?”.
Lærere må bevæge sig fra enkeltideer til mange forskellige ideer og derefter forklare og udbygge disse ideer, så eleverne konstruerer og rekonstruerer viden og ideer. Det er ikke viden eller ideer i sig selv, men elevernes konstruktion af denne viden og disse ideer, der er det afgørende.
Skoleledere og lærere må skabe skoler, lærerværelser og klasserum, hvor fejl bydes velkommen som en læringsmulighed, hvor forkastelse af ukorrekt viden og forståelse bydes velkommen, og hvor lærere kan føle sig trygge ved at lære, lære om igen og udforske viden og forståelse. (Hattie, 2013:47) .

Kort om John Hattie’s forskning

Synlig læring

I bogen Synlig læring formidler John Hattie nogle af de forskningsresultater, han er kommet frem til gennem 15 års indsamling og analyse af data i 800 metastudier, som baserer sig på over 50.000 kvantitative undersøgelser omfattende i alt 83 millioner elevers skolegang.

Resultaterne viser blandt andet, at der efter 9 års skolegang kan være op til et helt skoleårsværks forskel på, hvad eleverne har lært afhængigt af, hvordan de er blevet undervist. Forskningen viste også at næsten alt virker, når man måler på elevers progression i forhold til en skala, der starter ved 0. Denne tradition er ifølge Hattie en af forklaringerne på, at beslutningstagere i årevis ikke har fået øje på, at der er noget, der har en bedre effekt på elevernes læring end andet – næsten alt virker. Ifølge Hattie bør man have et større ambitionsniveau og han har regnet sig frem til, at tager man et udgangspunkt fra 0,4, der er den gennemsnitlige forbedring alle børn har hvert år, kan man tale om, at et tiltag har skabt en positiv forandring for læringen.

Hatties effektstørrelser

Lærer, kend din virkning

Det handler om, at lærerne evaluerer den virkning, undervisningen har på elevernes læring og lærer af den evaluering. For at kunne det må læreren have mange kilder til evalueringen af sin undervisning. Han skal evaluere sammen med sine elever og kolleger i en daglig praksis for at få en forståelse og en viden om, hvad der virker i læringen og løbende tilpasse det til gavn for og sammen med hvert enkelt elev.

Lærer – kend din virkning, siger Hattie. I samme proces bliver eleven også klogere på sin egen læring, og det er et mindst lige så vigtigt mål. Her skabes forudsætninger for, at eleven på sigt kan blive i stand til at mestre egen læring.

Fra undervisning til læring

At bevæge sig hen mod en forståelse af læring betyder, at vi må forholde os til den enkelte elevs private verden og den semiprivate verden, en skoleklasse eller gruppe er. Nøglen er det, der foregår i den enkelte elevs hjerne.

Der er ifølge Hattie fire hovedmåder at tænke på, når man skal forstå, hvordan elever lærer:

elevernes evne til at tænke
deres kapacitet til at tænke på forskellige niveauer
deres katalysator for læring
deres kompetence efterhånden som de får fremskridt

Lærere kan ikke antage, at elever har hensigtsmæssige strategier for de enkelte læringsaspekter. Derfor er der et stort behov for at forøge den tid, lærere bruger sammen med eleven. Og der er brug for en klar strategi i forhold til at give feedback.

Feedback

God feedback afklarer tre hovedspørgsmål:

1. Hvad er mine mål?

2. Hvordan klarer jeg mig?

3. Hvor skal jeg hen herfra?

Spørgsmålene relaterer sig til læringsmål, klarhed, udfordring og forpligtigelse. Det helt centrale for dette er, at det ikke kun er læreren, der har den viden. Det er lige så vigtigt at eleven har den. Viden om hvad det er, der skal læres, er første skridt på vejen til en forståelse af, hvilken indsats der skal ydes.

Mange ved meget om feedback og har fået det i en eller anden form. Udfordringen er, at der er lige så mange forskellige former for feedback, som der er udøvere. Her mener Hattie, at vi har mulighed for at opnå en stor progression, hvis vi arbejder mere systematisk med feedback og bliver enige om en praksis.

Hattie har i sin forskning fundet ud af, at feedback er en af de faktorer, der har den allerstørste virkning på elevpræstationer, men samtidigt også, at det er en af de mest variable påvirkninger (Hattie, 2013:210).

For at gøre feedback mere virkningsfuld er der behov for at vide meget mere om, hvordan eleven sætter sig faglige mestringsmål. Det gøres kun med en tæt og systematisk feedback med den enkelte elev.

Det er vigtig at dosere feedback, så det der siges, kan høres og tages ind af eleven. I Danmark har vi længe haft tradition for elevsamtaler, men hyppighed, mål med samtalen mv. har været vidt forskelligt afhængigt af skole og den enkelte lærer.

Hvis feedback skal skabe positive forandringer skal den opfylde tre betingelser:

Den lærende skal have brug for den
Den lærende skal være villig til at tage imod den og have tid til at bruge den
Den lærende skal være villig og i stand til at bruge den