Kompetenceudvikling

Ansøg om midler til forløb om professionelle læringsfællesskaber

I løbet af fase 2 har skolerne mulighed for at skræddersy forløb om professionelle læringsfællesskaber. Her kan du læse mere om rammerne for et forløb og finde ansøgningsskemaet.

"A professional learning community is not simply a meeting: It is an ongoing process in which educators work collaboratively in recursive cycles of collective inquiry and action research in order to achieve better results for the students they serve."

Richard DuFour, indlæg på Education Week, (www.edweek.org).

Hvad skal modulet om professionelle læringsfællesskaber understøtte og udvikle?

Modulet om professionelle læringsfællesskaber skal understøtte skolernes arbejde med at etablere en systematisk praksis for fælles læring og dialog om elevernes læring og progression. Det knytter sig i særlig grad til slutmålet for Inspireret og Passioneret undervisning: ”Vi er nysgerrige og engagerede i en professionel dialog om vores betydning for elevernes progression”.

PLF rækker ud over planlægning af undervisning, og har et bredere fokus. Det er de voksnes læringsrum med fælles fokus på og ansvar for elevernes læring.  Med til et professionelt lærings fællesskab hører også et fælles sprog, fælles antagelser om hvad der gavner elevernes læreproces, en kultur og kompetencer i at samarbejde vidensinformeret og i at se praksis som et fælles anliggende. Arbejdet med PLF vil derfor også ganske naturligt involvere at arbejde med SOLO taksonomi, feedback og dataanvendelse.

PLF har ikke et givet fokus eller indhold ligesom arbejdsprocessen ikke er den samme fra sag til sag. De bygger derimod på nogle principper, der i kort form kan beskrives som:

  1. Fællesskabet er kontinuerligt, forpligtende og ansvarligt i forhold til fortsat forbedring af skolens praksis – praksis bredt forstået.
  2. Læring er omdrejningspunktet for fællesskabet – både elevernes og de voksnes.

Professionel læring bygger på viden om relevant forskning, systematisk tilgang til anvendelsen af fællesskabets professionelle erfaring samt brug af systematisk indsamlet viden (data) om effekten af de voksnes indsatser.[1]

Robert J. Marzano og Richard Dufour beskriver PLF som fem søjler:

  1. Fælles værdier og vision
  2. Fokus på elevers læring
  3. Reflekterende dialoger
  4. Deprivatisering af praksis
  5. Samarbejde

De forløb skolerne opbygger skal bygge på dette teorigrundlag, og give deltagerne mulighed for at arbejde med definitioner og teorier omkring PLF, og ikke mindst praksisformer, der understøtter læringsaspektet – både de voksnes og børnenes.  De skal fortsat inddrage brugen af aktionslæringsmodeller (fx Impact Cycle) med relevant anvendelse af de allerede introducerede redskaber til praksisiagttagelse, brug af data som grundlag for praksisudvikling i et ”data-team”[1], gennemførsel af professionelle læringssamtaler o.l.

Behov for skræddersyede forløb

Målet i fase 2 af Alle elever skal lære at lære mere er en konsolidering og forankring på den enkelte skole af grundelementerne i synlig læring. Skolerne vil være forskellige steder i denne proces og vil anlægge forskellige strategier for at nå målet. Derfor er det vurderingen, at skolerne vil profitere mest af skræddersyede skoleforløb om professionelle læringsfællesskaber, der understøtter dem netop dér hvor de er i deres kultur- og kapacitetsopbygningsproces.

Skolerne tilrettelægger selv – i regi af deres individuelle handleplaner – hvor de især vil tage fat i udviklingen af det professionelle læringsfællesskab imellem medarbejderne. Og de kan i den forbindelse – på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet (efteråret 2018 til og med foråret 2020) – få økonomisk støtte til at gennemføre et forløb for hele medarbejdergruppen eller strategisk udvalgte medarbejdergrupper (fx team på mellemtrinnet, udvalgte fagteam eller lignende).

Hvilke indgange kan vi vælge til arbejdet med professionelle læringsfællesskaber?

Arbejdet med de professionelle læringsfællesskaber på skolen vil i alle tilfælde sigte på, hvordan det samlede læringsmiljø for eleverne styrkes igennem medarbejdernes fælles indsats og læring. Men skolerne kan – afhængig af fokus, eksisterende samarbejdskultur mv. – vælge forskellige indgange til dette arbejde:

  • En indfaldsvinkel er styrkelsen af det fælles ansvar og det fælles sprog om elevernes læring og progression i regi af fx fagteamsamarbejdet eller samarbejdet i afdelinger eller årgangsteam
  • En anden indfaldsvinkel er systematisk fælles praksisudvikling via arbejde med undervisningsobservationer, læringssamtaler mv.
  • En tredje indfaldsvinkel er arbejdet med teamet som udgangspunkt for praksisudvikling, herunder hvor man rent udviklingsmæssigt er i sit teamsamarbejde, hvilken type møder, man har, hvordan man performer sammen som team og hvad der skal til for at løfte det enkelte team et nyt sted hen.

Praksisarkitektur i form af konkret teamsammensætning, skemalægning, tid til møder, sparring mv. er ikke en dør i sig selv, men naturligvis en væsentlig forudsætning, når man arbejder med de forskellige indgange og tematikker.

Hvordan kan et forløb rent praktisk se ud?

Vi forventer, at leverandørerne vil tilpasse forløbene til den enkelte skoles udviklingsbehov, men et typisk forløb vil omfatte en indledende dialog med skolens ledelse og eventuelt synlig læringsteam, et eller flere teoretiske oplæg for hele medarbejdergruppen eller udvalgte grupper henover forløbet, team-oplæg, støtte til konkrete aktioner og direkte sparring.

Hvordan får vi ressourcer og hvor meget kan vi få?

Ressourcerne til skoleforløb om professionelle læringsfællesskaber fordeles på den måde, at skolerne formelt ansøger om midler fra en fælles pulje til skoleforløb i professionelle læringsfællesskaber. I praksis skal den enkelte skole udfylde en formular udarbejdet af 3K, som beskriver det fokus og forløb, man ønsker at gennemføre på skolen, og begrunder valg af leverandør. PFL er et centralt element i skolernes arbejde med skolens kapacitetsopbygning. Det er derfor afgørende, at ledelsens rolle som både rammesætter og opfølger er tydeligt beskrevet i planen for PLF-forløbet. Skolens beskrivelse fremlægges og konfirmeres i skolens MED-udvalg, før det fremsendes til kommunens KIC, der vurderer ansøgningen i samarbejde med 3K’s projektleder. Når et forløb er godkendt, modtager skolen enten det fulde ansøgte beløb eller det beløb, der maksimalt kan tilfalde skolen i lyset af den samlede pulje til denne aktivitet.

Skoleforløbene vil være forskellige i omfang og karakter, og skolerne har også ganske forskellig størrelse. Derfor giver det også mening at differentiere i det beløb, den enkelte skole kan få til det understøttende forløb i professionelle læringsfællesskaber. Tilskuddet til skolen er afhængig af forløbets omfang og skolens størrelse. Gennemsnitligt er der tale om 60-70.000 kr. til den enkelte skole.

Er det muligt at få ressourcer til flere skoler?

Skoler kan, hvis det giver mening i forhold til fokus mv., vælge at gå sammen om et forløb. Det betyder, at man til det enkelte forløb kan få flere ressourcer. Omvendt er der naturligvis også en større kompleksitet i forhold til medarbejdere, kultur og status, som forløbet skal kunne rumme og adressere.

Hvem kan hjælpe os?

Skolerne kan selv vælge leverandør til forløbet. Men leverandøren og den ydelse, vedkommende kan og skal levere, skal godkendes af den enkelte skolechef og 3K´s projektleder.

3K har allerede været i dialog med et antal leverandører, der vurderes at have både faglig tyngde og kapacitet til at kunne levere en god ydelse til flere af skolerne på dette område. Disse leverandører har også haft mulighed for at forberede sig på, hvilken opgave der overordnet er tale om, hvad rammerne er og hvilke forløb, det i den forbindelse kan være meningsfuldt at gennemføre. Samtidig har mange af leverandørerne tidligere samarbejdet med en eller flere af skolerne i de tre kommuner om temaer relateret til synlig læring og elevcentreret ledelse. De har derfor både kendskab til skolerne og mulighed for at bygge videre på konkrete forløb eller mere generelle temaer, som skolerne har været eller er optaget af.

De leverandører, som 3K har været i dialog med og som vi derfor også kan anbefale skolerne at henvende sig til, er følgende:

  • Københavns Professionshøjskole (tidligere UCC og Professionshøjskolen Metropol) ved bl.a. Line Arnmark, Henrik Stockfleth Olsen og Lene Damgård. Kontakt: Line Arnmark, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., telefon: +42 51632788.
  • Challenging Learning ved Marianne Skogvoll. Kontakt: Marianne Skogvoll, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., telefon: +47 98617485
  • Konsulenthuset Heckmann ved Lene Heckmann. Kontakt: Lene Heckmann, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., telefon: +42 28947944
  • True North ved Nicolai Moltke-Leth og Susanne Aabrandt. Kontakt: Nicolai Moltke-Leth, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., telefon: +42 25212501
  • MA Offentlig ledelse og styring ved Mikael Axelsen. Kontakt: Mikael Axelsen, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., telefon: +42 21422030

Hvad er processen her fra?

Det er muligt at få ressourcer til et understøttende forløb om professionelle læringsfællesskaber i hele fase 2 af Alle elever skal lære at lære mere. Timing afhænger af skolens handleplan og fokus.

Forudsætningen for at få ressourcer til et forløb er, at skolens ledelse sammen med sit SL team (eller læringsteam):

  • Har truffet et valg om fokus
  • Har foretaget en analyse af, hvor man er på skolen, hvor man vil hen og hvad der skal til
  • Har truffet et valg om og indgået aftale med leverandør om det forløb, der skal gennemføres.

Skolen kontakter KIC for at få talt fokus, analyse og valg af forløb og leverandør igennem.

[1] Andy Hargreaves & Michael Fullan, Professional Capital, Routledge 2012

[2] John Hattie, Synlig Læring for lærere (s. 107), Dafolo 2013