Aktionslæring
Aktionslæring er en systematisk afprøvning af tiltag, som underviserne ønsker at afprøve i håb om at øge elevernes udbytte af deres undervisning. Der findes efterhånden flere modeller for aktionslæring med store forskelle i graden af detaljering og kompleksitet. Taget i betragtning, at undervisning i forvejen er kompleks og krævende, anbefaler vi en pragmatisk tilgang, der på den ene side giver en tilstrækkelig viden om indsatsens effekt, men også er overkommelig i en travl skolehverdag.

Grundlæggende rummer aktionslæring en cirkulær proces, der består af følgende delelementer:

1. Hvor er vi? Hvor er eleverne i deres læring, og hvilke udfordringer giver det i næste forløb?
2. Hvor skal vi hen? Hvor vil vi gerne hjælpe børnene hen?
3. Hvordan kommer vi der hen? Hvilke justeringer i praksis kunne have en gavnlig effekt på elevernes læring?
4. Hvad vil vi se efter? Hvilke tegn på læring vil vi se efter undervejs, og hvordan vil vi undersøge det?
5. Hvordan skal vi bruge læringen undervejs og til sidst?

Modellen kan i princippet bruges i forhold til relativt små justeringer i praksis og til større forbedringsprocesser. Hvis fokus i starten er på at lære at bruge aktionslæring som del af teamets læringsværktøjer, anbefaler vi relativt begrænsede og tidsbegrænsede indsatser, hvor sammenhængen mellem indsats og effekt kan konstateres relativt simpelt. 

Beregneren
Beregneren er et digitalt redskab, som omregner resultater fra de nationale test til viden om elevernes progression indenfor læsning og matematik. Det betyder, at både medarbejdere og elever systematisk kan følge progressionen indenfor fagene, men også styrke deltagernes generelle kompetencer til at arbejde med data.

Beregneren er blevet introduceret til ledere og faglige vejledere i læsning og matematik. Du kan søge hjælp til beregneren hos en faglig vejleder eller læse mere om den her: http://www.nordicmetrics.com/beregneren/

Breakthrough
Breakthrough – på dansk ’bryd igennem’ - er en måde at arbejde på, hvor eleverne fordyber sig i et selvvalgt emne. Fokus er på elevernes interesser og styrker, hvor de opdager og udvikler, hvordan de lærer. Vi arbejder med børns nysgerrighed, glæde og engagement og udgangspunktet er, at alle børn er gode til noget, ikke kun indenfor dansk og matematik – men indenfor alle områder. Breakthrough er et af de seks fordybelsesmoduler. Den New Zealandske skole Stonefields School arbejder med begrebet breakthrough og er den primære inspirationskilde til fordybelsesmodulet.

Den selvregulerende elev:
Kan i et vist omfang sammenlignes med den synligt lærende elev. Den selvregulerende elev kan beskrives i kort form som en elev, der i stand til at:

• bruge og forstå et sprog for læring
• forstå og sætte mål for sin læreproces
• overvåge og regulere sin egen forståelse og motivation
• justere sine valg af tilgange på baggrund af vurdering af egne læringsfremskridt

Du kan læse mere om den selvregulerende elev hos Geisnæs og Kirkegaard i deres bog "Metakognition, selvregulering og konsolidering" Dafolo 2017

Den synligt lærende elev
Den synligt lærende elev beskrives af John Hattie som en elev, der er i stand til at tage aktivt del i at tilrettelægge, gennemføre og løbende evaluere sin læreproces. En synligt lærende elev kan besvare de tre spørgsmål: Hvor er jeg?, hvor skal jeg hen?, hvordan kommer jeg derhen?

Kendetegn for en synligt lærende elev:

1. Gør brug af effektive vaner i forhold til tanker og handlinger
2. Forklarer og forstår fremskridt. Har en forståelse af, hvor de er, hvordan de klarer sig, og hvor de nu skal hen.
3. Forstår hvordan man lærer. Kan anvende læringsstrategier og metakognition
4. Søger, modtager, reagerer på og giver feedback

Effektstørrelser
Al skolegang har en effekt på elevernes læring. Der er ikke desto mindre betydeligt belæg for at hævde, at noget har større effekt end andet. Den New Zealandske professor John Hatties forskning viser, at bestemte udefrakommende påvirkninger har forskellig effekt på elevers læring. Eksempler på påvirkninger kan være

• Det professionelle samarbejde
• Lærerens troværdighed
• Kammeraters indflydelse
• Feedback
• Hjemmemiljø

Langt de fleste tiltag har heldigvis en positiv effekt på børnenes læring. Hattie har gennemgået mere end 1600 meta-studier, der samlet set omfatter næsten 100.000 forskningsartikler. På det grundlag kan han konstatere, at et tiltag gennemsnitligt har en statistisk effekt på 0,40, hvilket er blevet markøren for, hvornår en indsats begynder at være en selvstændig faktor af betydning for elevernes læring. Ikke dermed sagt, at et indsatsområde skal ignoreres, hvis det ikke er over 0,40. Effektstørrelserne er gennemsnitsmålinger på basis af effekten af den implementering, som indsatsen er gennemført med. Fx har brugen af teknologi i undervisningen ikke over 0,40 i effekt. Men dykker man dybere ned i årsagerne, kan det blandt andet skyldes, at teknologien alene har erstattet læringsmedier som bøger, kopier o.l., men ikke har transformeret undervisningen i sig selv, hvorved den ønskede effekt af computere, iPads, mobiltelefoner osv. reduceres.

Hatties liste over effektstørrelser kan ikke ses om en rangordning eller checkliste, men kan anvendes som del af et pejlemærke for skoleleder og undervisere i forhold til prioritering og implementering af skolens indsatser. Den opdaterede liste over effektstørrelser kan findes her: https://us.corwin.com/sites/default/files/250_influences_chart_june_2019.pdf

Evidensbaseret
I ”Alle elever skal lære at lære mere” arbejder vi ud fra et fælles mandat ”Kend din virkning”. Evidensbegrebet i Synlig Læring skal ikke leve op til forskningskriterier, men skal alligevel kunne redegøre for, hvordan viden er indsamlet, hvad den siger om effekten af praksis og hvilken praksisforbedring det eventuelt måtte give anledning til.

Vi er på samme måde forpligtet til at forholde os til den evidensbaserede viden, der er til rådighed som pejlemærker for vores praksis. Det vil sig, at vi arbejder evidensinformeret snarere end evidensbaseret.

Feedback
Feedback hjælper eleverne med at maksimere deres potentiale og give dem viden om deres styrker, forbedringsområder og læringsstrategier. I undervisningen hjælper feedback os med at forme vores svar på de tre vigtige spørgsmål:

• Hvad er mit mål?
• Hvor er jeg nu i forhold til mit mål?
• Hvad er mit næste skridt?

Når vi arbejder med feedback i 3K’s forløb taler vi om feedback-relationer og feedback-niveauer:

Feedback-relationer er: Lærer-elev feedback, elev-elev feedback, elev-lærer feedback, lærer-lærer feedback og leder-lærer feedback.

Feedback niveauer handler om: Person, Opgaven, Proces og selvregulering

Du kan læse mere om John Hatties feedback-model her: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Hatties-feedbackmodel.5536.aspx

Feedback kan anvendes i hele læreprocessen som feed-up, feedforward, feedback. Feedback er dog mest effektivt, når den anvendes formativt som del af læreprocessen. Den engelske lærer og leder af Challenging Learning James Nottingham har udviklet 7 skridt til feedback i læreprocessen. Du kan se hans præsentation her: https://vimeo.com/147847237. Du kan læse endnu mere i hans bog ”Styrk læringen gennem feedback”. Bogen indgår i alle skolernes bogsamling om synlig læring.

Frontløbere
I forbindelse med kompetenceudviklingen indenfor SOLO-taksonomi, feedback og dataanvendelse, sender skolerne et antal medarbejdere på kursus. De medarbejdere, der deltager på kurserne, kaldes også frontløbere (og nogle også instruktører). Frontløberne hjælper med at udbrede den nye viden til kollegaerne på skolen.

Før-og-efter test
For at kunne sige noget meningsfuldt om elevens udbytte af undervisningen og dermed om hans eller hendes progression, må underviseren kende elevens startpunkt. At begynde undervisningen med elevernes ”før-viden” eller ”før-kunnen” er ikke kun til gavn for underviseren, men hjælper også eleverne i gang med den yderst vigtige kobling mellem ny og tidligere viden.

Før-og-efter test er en fællesbetegnelse for en lang række af teknikker underviseren kan anvende for at få et billede af elevernes startpunkt. I dag er der undervisere, der ”tjekker ind” ved at bruge:

• SOLO-håndtegn (se SOLO)
• Tommel-op-midt-ned (jeg ved en del, jeg ved lidt, jeg ved ingenting)
• Før-test eller baseline
• Logbog, hvor eleven selv noterer sit udgangspunkt (evt. i digital platform)
• Hurtigskrivning – Noter så meget du ved om emnet nu
• Entry-slips – Kort note på post-it
• Brainstorm – mindmap

For at få et billede af progressionen gentages eller genbesøges ind-tjekningen både undervejs og til sidst i forløbet.

Growth Mindset
Den amerikanske psykologi professesor Carol Dweck har beskrevet to grundlæggende mindset eller tilgange til læring:

• Fikseret mindset: Evner og tilgange til udfordringer er medfødte og indlejret i personligheden. Det er derfor næsten umuligt at ændre på.
• Dynamisk mindset: Evner og tilgange til udfordringer udvikles over tid, og det der i starten er svært og måske uoverkommeligt kan ændres gennem en positiv forventning om, at det er muligt at nærme sig målet gennem en målrettet indsats.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er udstyret med et bestemt mindset fra fødslen. Ligesom intelligens udvikles det hele livet og vil være situationsbestemt ud fra de udfordringer, vi møder, og den kontekst vi møder dem i. Vores mindset er erfaringsbestemt, så hvis jeg tidligere har haft gode erfaringer med at løse en svær opgave i matematik, vil jeg sandsynligvis møde den næste svære matematikopgave med et mere dynamisk mindset, end hvis det har været vanskeligt eller jeg har givet op overfor opgaven. Derfor kan vi også have udviklet et fikseret mindset på nogle områder – jeg lærer aldrig af synge rent! – og et dynamisk på andre – men jeg er rimeligt skrap til at lære at lave indviklede retter – selvom sovsen skiller af og til!

En yndet læresætning fra mindset-teorien er ”Det kan jeg ikke….endnu”. Budskabet er som udgangspunkt vigtigt i forhold til at bevare en positiv, åben og nysgerrig indstilling til læringsudfordringer, men i mange sammenhænge er den misforstået blevet til en slags tro-på-dig-selv-erklæring. Mange elever vil opleve frustration og modløshed, hvis den eneste hjælp de får, når de møder modstand, er en opfordring til at tro mere på sig selv. Derfor suppleres ”endnu”-metoden med andre tilgange, der kan hjælpe dem videre i deres læreproces eller op ad pitten (se the pit). Her skal eleven kunne trække på relevante læringsstrategier, læringstilgange osv.

Instruktører
En instruktører er en lærer, pædagog eller leder, som har deltaget på et eller flere af kurserne indenfor SOLO-taksonomi, feedback og dataanvendelse, og som efterfølgende har til opgave at udbrede kompetencerne på skolen. Forskellen på instruktører og frontløbere er, at instruktøren står for skoleforløb på skolen og i nogle tilfælde har modtaget mere kompetenceudvikling end frontløberne.

Kommunal Impact Coach (KIC)
Sparringspartner for projektlederen og en del af styregruppen. KIC’er har desuden ansvarsopgaver i indsatsen, som fx tilrettelæggelse af kick-off’s, ledelse af delprojekter og indsamling af gode praksiseksempler til projekt- og styreteamet eller til en bredere kommunikation.

Lokal Impact Coach (LIC)
En LIC’er er betegnelsen for en lokalt forankret pædagogisk medarbejder, som er rollemodel og sparringspartner for sine kolleger. Det indebærer, at han/hun er fortrolig med hovedbegreber og forståelser i forbindelse med synlig læring på skolerne.

Læringsmål
Læringsmål eller læringsintentioner er underviserens didaktiske oversættelse af fælles mål. Læringsmålet beskriver så præcist og forståeligt som muligt (for børnene), hvad eleverne skal vide, forstå og kunne som følge af undervisningsforløbet. Læringsmålet er det fælles udtryk for ”Hvor skal vi hen?”. Ved hjælp af SOLO-taksonomien brydes målene ned i en trinvis læreproces, der gør det muligt for eleverne både at starte og arbejde frem mod læringsmål på forskellige niveauer og dermed danne grundlag for differentierede forløb under et fælles læringsmål.

Læringsmål bliver yderligere konkretiseret i form af succeskriterier.

Læringsprogression
Et af de væsentlige opmærksomhedsskift, er skiftet fra standpunkt til progression. Med progression sættes der fokus på den faglige, personlige eller sociale udvikling eleven har opnået som følge af undervisningen. Dette har betydning for alle elevernes opfattelse af sig selv som lærende – både de elever, der opnår relativt lave standpunkter og de elever, der opnår høje. Ved at fokusere på progression bliver det muligt at synliggøre vækst hos de elever, der ofte har det vanskeligt med læring og omvendt manglende vækst hos de normalt højtpræsterende elever.

For at kunne fastlægge en progression er underviserne nødt til at finde elevernes udgangspunkt før forløbet (se før- og eftertest og SOLO) og gentage den samme undersøgelse efter forløbet. Forskellen mellem før og efter udtrykker elevens progression som følge af undervisningen.

Det er vigtigt at understrege at progression kan synliggøres på mange måde – både kvalitativt og kvantitativt. Et ofte anvendt eksempel på kvalitativt arbejde med progression er videoen Austins Butterfly: https://www.youtube.com/watch?v=hqh1MRWZjms

Beregneren (se beregneren) er et eksempel på, hvordan elevens progression kan synliggøres over længere perioder i elevens faglige udvikling.

Læringsstrategi
Læringsstrategier er procedurer eller teknikker, som den lærende kan bruge til at gennemføre en læringsopgave (Chamot m.fl., 1999 i Strategier for læring af Th. Hopfenbecker, Klim 2015).

Læringsstrategier kan være synlige i form af handlinger og produkter fra den lærende (fx brug af notatteknik) såvel som usynlige i form af tankeprocesser. For at få adgang til elevens tænkestrategier må læreren gå i dialog med eleven (elev-lærer-feedback).

Læringsstrategier bruges som en relativt bred kategori i skolen i dag. Der kan være tale om meget konkrete strategier i stil med studieteknikker som fx brug af logbog, systematisk feedback, notatteknik o.l. Der tales også meta-kognitive strategier (se meta-kognition), der handler om tænkningen om læringen. Disse strategier kan beskrives som:

• At kunne bedømme en opgaves form og sværhedsgrad
• At kunne bedømme sin egen læringsproces
• At kunne associere og forbinde (intuitivt) til anden og tidligere viden
• At kunne vurdere kvalitet og relevans af viden (fx kildekritik)
• At kunne vurdere kvaliteten af egen opgaveløsning

Et mere konkret bud på en meta-strategi i børnehøjde er skolernes brug af ”pit’en” eller læringsudfordringen (se the pit).

Begrebet læringsstrategier knyttes også ofte sammen med læringskompetencer. Her refereres ofte til to forskellige modeller: Det 21. århundredes kompetencer (se evt. http://info.21skills.dk/). Den anden model er udviklet af blandt andre den Canadiske skoleforsker Michael Fullan. De kaldes de 6 C’er (se evt. https://www.npdl.global/making-it-happen/). Fælles for Læringskompetencerne er, at de i vidt omfang både er overordnede kompetencemål, som undervisningen skal lede frem imod og redskaber for elevernes læreproces i undervisningen. Stadigt flere lande har indskrevet læringskompetencer som del af nationale læreplan eller skolelov.

Læringsstrategier og SOLO
At beskrive og løbende evaluere sin læreproces gennem SOLO (se SOLO) er i sig selv en læringsstrategi. Sammenhængen er ganske vigtig, da brugen af forskellige strategier også knytter sig til forskellige faser af læreprocessen. At drage sammenligninger knytter sig særligt til det relationelle niveau, mens brugen af lister (fx en brainstorm) retter sig mod det multistrukturelle. Derfor er der også inspiration at hente i SOLO-verberne, der er koblet til de forskellige SOLO-niveauer og ganske ofte peger i retning af en relevant læringsstrategi.

Læringstilgange
De amerikanske forskere Art Costa og Bena Kallick identificerer 16 forskellige tilgange, som dygtige mennesker sædvanligvis bringer i spil, når de møder problemstillinger, udfordringer eller dilemmaer, de ikke umiddelbart kan se løsningen på. (http://www.habitsofmindinstitute.org/about-us/)

Man kan sige at disse tilgange eller ”Habits of Mind” er kloge tænkestrategier at trække på, når man er kommet godt ned i ”pitten”.

De 16 tilgange er:

1. Vedholdenhed
2. Beherskelse af impulsivitet
3. Lytte med empati og forståelse
4. Tænke fleksibelt
5. Meta-kognition
6. Grundighed
7. Spørge og formulere problemer
8. Koble gammel og ny viden
9. Klar i tanke og tale
10. Indsamle data gennem alle sanser
11. Fantasi, kreativitet og innovation
12. Nysgerrighed og forundring
13. Passende mod (klog-dristighed og fejl-modighed)
14. Humor
15. Tænke i fællesskab
16. Åben for kontinuerlig læring

Læringsvejledere
Se Lokal Impact Coach.

Meta-kognition
Handler om vores tænkning over vores tænkning. I denne sammenhæng om tænkning om vores læring – en slags indre læringskompas. Meta-kognition kan beskrives som fem generelle processer:

1. Vurdering af en opgaves karakter: Sværhedsgrad, genkendelighed, form, omfang o.l.
2. Vurdering af sin egen læring - selvrefleksion: Hvor er jeg, hvad har bragt mig her til, hvad er mit kloge næste skridt osv.?
3. Intuitiv fornemmelse af den opnåede viden uden dyb konsolidering af viden, færdighed eller kompetence endnu.
4. Selvstændig genkaldelse og vurdering af kilder til den opnåede viden uden lærerinvolvering?
5. Selvstændig vurdering af en opgaveløsnings korrekthed og kvalitet

(Pintrich hos Geisnæs og Kirkegaard, Metakognition, Selvregulering og Konsolidering, Dafolo 2017)

OT (Operationelt team)
OT består af projektlederen, de tre kommunale impact coaches (KIC’er) og kommunikations- og projektmedarbejderen. Det operationelle team samarbejder om de praktiske opgaver i udviklingsforløbet.

Progression
Se Læringsprogression.

Professionelle læringsfællesskaber - PLF
”Et professionelt læringsfællesskab er ikke bare et møde: Det er en fortløbende proces, hvor undervisere samarbejder i tilbagevendende cykler af fælles refleksion og aktionslæring, for at opnå forbedrede resultater for de elever de tjener”. Richard DuFour, Indlæg på Education Week, (www.edweek.org). 

Undervisning er uhyre komplekst, og der er ingen simple modeller eller tilgange, der sikrer gode resultater for alle elever. Underviserne må løbende vurdere og revurdere, hvad der tjener eleverne bedst ud fra deres viden om elevernes individuelle udgangspunkt.

PLF rækker ud over planlægning af undervisning, og har et bredere fokus. Det er de voksnes læringsrum med fælles fokus på og ansvar for alle elevernes læring.  Med til et professionelt læringsfællesskab hører også et fælles sprog, fælles antagelser om hvad der gavner elevernes læreproces, en kultur for at samarbejde vidensinformeret og se praksis som et fælles anliggende.  PLF har ikke et givet fokus eller indhold ligesom arbejdsprocessen ikke er den samme fra sag til sag. De bygger derimod på nogle principper, der i kort form kan beskrives som:

1. Fællesskabet er kontinuerligt, forpligtende og ansvarligt i forhold til fortsat forbedring af skolens praksis – praksis bredt forstået.
2. Læring er omdrejningspunktet for fællesskabet – både elevernes og de voksnes læring.
3. Professionel læring bygger på viden om relevant forskning, en systematisk tilgang til anvendelsen af fællesskabets professionelle erfaring samt brug af systematisk indsamlet viden (data) om effekten af de voksnes indsatser.

Skolebesøg
Skolebesøg er en integreret del af den løbende videndeling, evaluering og feedback i Alle elever skal lære at lære mere.

Det overordnede formål med skolebesøgene er sparring. Det enkelte skolebesøg tilbyder en rammesat anledning til fælles refleksion og dialog om virkningerne af skolens arbejde med et eller flere af elementerne i Alle elever skal lære at lære mere. Det er skolen der bestemmer fokus for skolebesøget og det, man ønsker at få sparring på. Fokusområdet skal være knyttet til skolens udkast til handleplan og være med til at kvalificere de tiltag skolen planlægger at gennemføre.

Skolebesøgene tjener som kilde til viden om virkningen af det fælles udviklingsforløb i samarbejde mellem 3K. Det vigtigste mål med det enkelte besøg er dog ikke at samle dokumentation, men at lytte, stille relevante spørgsmål og give skolen konkret, praksisrettet sparring for derigennem understøtte det videre arbejde på den enkelte skole.

Selvom der i hver af de tre kommuner kan være lokale forskelle og særlige aktiviteter, der gennemføres udover besøgene, så er der også en fælles kerne i skolebesøgene, der går igen på tværs af skoler og kommuner. Skolebesøgene er således også oplagt anledning til at se på tværs af skoler og kommuner og til at invitere hinanden ind i egen praksis.

Skolebesøgenes forløb

Skolebesøgene strækker sig over 3 timer (formiddag eller eftermiddag). Besøget vil typisk bestå af nogle delelementer:

1. Velkomst, introduktion til besøgets fokus og opstilling af hypoteser om deltagernes forventninger
2. Praksisbesøg, hvor deltagerne taler med eleverne i deres daglige undervisningsaktiviteter
3. fokusgruppeinterview med elever og/eller undervisere
4. Opsamling på besøgets indtryk, analyse af status på skolens fokusområde og tanker om kloge næste skridt

Alle besøg opsamles i form af notat og/eller plakater.

På besøget deltager som udgangspunkt skolens Synlig Læringsteam (se dette), skolens Træn-træner (se denne), forvaltningsmedarbejdere og nogle gange kollegaer fra andre 3K skoler eller forvaltninger.

Skoleforløb 
Skoleforløb er en central del af kompetenceudviklingsstrategien i Alle elever skal lære at lære mere. Et skoleforløb er en måde at gennemføre praksisnær kompetenceudvikling i sammenhæng med skolens eget udviklingsfokus.

Skoleforløbet tilrettelægges og varetages af skolens egne instruktører, som har været på kursus, og der er mulighed for at få hjælp fra en 3K instruktør.

Skoleforløb kan som kompetenceudvikling sammenlignes med kursusforløb, der foregår ude af huset. De foregår blot på skolen og med et meget praksisnært fokus. Derfor er det også vigtigt, at skolen afsætter det samme antal timer, til de medarbejdere der deltager i skoleforløbet, som hvis de skulle på kursus et andet sted. Det er beregnet, at de medarbejdere, der deltager i skoleforløb får afsat minimum 10 timer til at modtage egentlig undervisning, vejledning, sparring e.l. Herudover må påregnes tid i teamsamarbejdet eller den fælles forberedelse til at øve sig og omsætte den nye viden til praktiske forløb. Den konkrete afvikling af skoleforløb kan variere mellem skolerne, og fx bestå af tre workshops á 3 timer lokalt på egen skole med tilhørende forløb i egen praksis (træningsbane). Det væsentlige er, at medarbejderne både får tid til introduktion, refleksion, diskussion og afprøvning af ny viden i tæt sammenhæng med deres daglige praksis. Et skoleforløb kan omfatte en større eller mindre gruppe af medarbejder, men i det omfang der kun er tale om få deltagere i et forløb, skal skolen have en strategi for, hvordan kompetenceudviklingen herefter bredes ud.

SOLO
SOLO-taksonomi er en model, et sprog for læring, hvor eleverne udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for et givent emne fra overfladeforståelse (præstrukturelt, unistrukturelt og multistrukturelt) til dybdeforståelse (relationelt og udvidet abstract). SOLO-taksonomi er oprindelig udviklet af den australske læringsteoretiker John Biggs, og modellen er siden udviklet til brug i undervisnings- og læringssituationer af Pam Hook fra New Zealand. SOLO står for ‘Structure of Observed Learning Outcome. På alle skoler er der særligt trænede kolleger, der kan støtte og vejlede i brugen af SOLO-taksonomi.

Hjælp til at komme i gang med SOLO:

• Du kan finde en hurtig introduktion til SOLO-taksonomi her: https://www.youtube.com/user/Chokearti
• Du kan også finde mere inspiration til arbejdet med SOLO taksonomi her: http://pamhook.com/
• Forlaget Dafolo lagt en del oversatte materialer ud på deres hjemmeside: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Kapitel-1.6419.aspx
• Endelig har alle skolerne i de tre kommuner adgang til at kopiere og anvende uddrag af Pam Hooks bog om at komme i gang med SOLO.

Styreteamet
Udviklingsforløbet ledes af de tre skolechefer. Formandskabet går på skift mellem de tre kommuner. Styreteamet deltager aktivt i forløbets udvikling. Projektlederen og de tre KIC’er indgår ligeledes i styretemaet.

Synlig Læringsteamet (SL-Teamet)
På hver skole er et team med særligt ansvar for at lede, følge og udvikle skolens arbejde med Synlig Læring. Teamene er sammensat ud fra lokale ønsker og muligheder. De består altid af ledelsesmedlemmer, Lokale Impact Coaches, faglige vejledere og/eller andre ressourcepersoner

Synlig læring som tilgang
På baggrund af omfattende forskning (baseret på mere end 60.000 undersøgelser) har den newzealandske forsker John Hattie udviklet en tilgang, der hedder Synlig Læring. Tilgangen går kort fortalt ud på, at man arbejder systematisk med de fem elementer, som ser ud til at have allerstørst betydning for elevernes læring.

• Den synligt lærende elev
• Kend din virkning
• Inspireret og passioneret undervisning
• Effektiv feedback
• Den synligt lærende skole

Du kan læse mere om Synlig Læring her:

• Synlig Læring for lærere John Hattie. Alle skoler har et eksemplar. 
• Artikel om Synlig Læring - Her kan du læse mere om synlig læring

Tankesæt/mindframes
Et sæt af overbevisninger, der ligger til grund for handlinger og beslutninger.

Professor John Hattie har for det første afdækket at en af de vigtigste faktorer for børns læring er lærerens tænkning om læring og sin egen rolle i det. Han har ud fra den viden identificeret 10 tankesæt. Teorien er, at lærere og ledere, der udvikler disse måder at tænke på, er mere tilbøjlige til at have positivindflydelse på elevernes læring. 

De 10 tankesæt er:

1. Jeg er en evaluator
2. Jeg er en forandringsagent
3. Jeg taler mere om læring end om undervisning
4. Jeg ser evaluering som feedback til mig
5. Jeg indgår i dialoger ikke monologer
6. Jeg synes om udfordringer
7. Jeg udvikler positive relationer
8. Jeg deler fælles sprog om læring med alle
9. Jeg ser læring som hårdt arbejde
10. Jeg samarbejder

Via linket kan du få mere viden om John Hatties 10 tankesæt for lærere og ledere (åbner Youtube): https://www.youtube.com/watch?v=cOLiti5HghU

The Pit / Pitten / Læringsudfordringen
Denne model er som udgangspunkt en grafisk præsentation af en læreproces, der kan bruges som udgangspunkt for en løbende dialog med eleverne om deres læring. Den synliggør, at læring foregår i faser, der kræver brug af forskellige strategier, alt efter hvor du er i pitten. Den grafiske fremstilling viser desuden, at læring kan rumme både faser med uro (på vej ned i pitten), frustration (bunden af pitten), faser der kræver anstrengelse (på vej op igen) og glæde og forløsning (på toppen af den modsatte side).

Pitten kan ligeledes paralleliseres med SOLOS niveauer.

Modellen er udviklet af den engelske lærer og skoleudvikler James Nottingham. Du kan læse mere om pitten i hans bog Læringsudfordringen, der en del af skolens materialesamling om Synlig Læring. Du kan også finde mere her: https://www.challenginglearning.com/learning-pit/

3K instruktør
Indenfor SOLO-taksonomi og feedback har 3K frikøbt fem lærere, som kan hjælpe andre skoler i gang med arbejdet og skoleforløbene indenfor SOLO-taksonomi og/eller feedback. 3K instruktørerne har selv erfaring med at arbejde med og udbrede SOLO-taksonomi og/eller feedback på egen eller andre skoler, og kan hjælpe skolerne på flere forskellige niveauer i kompetenceudviklingen.