I 5.C på Vadgård Skole underviser dansklærer Signe Jørgensen eleverne i Skammerens Datter, som de hver uge læser tre kapitler i. For at engagere eleverne og få dem til at reflektere over bogens temaer benytter Signe elementer fra SOLO-taksonomien i sin undervisning.
De følgende fem film er et nedkog af en enkelt dansklektion i 5.C, hvor eleverne bliver undervist i at beskrive (multistrukturelle niveau) bogens hovedpersoner ved hjælp af ’se-tænk-undre’-strukturen.